jeg praktiserer buddhismen for ca 1,5 år. jeg tænkt om at skifte til den i mange, mange år og så begyndt jeg med Buddhistisk Universitet i Phendeling lige før jeg bestemt mig.
men få dage siden blev jeg spurgt om et emne jeg aldrig var interesseret i, nemlig hvad er buddhistisk mening om kvinder?
det har spurgt mig min veninde om og jeg prøvede at lede lidt efter på internettet men jeg vil gerne få at vide hvad er den?
man skal delle kultural mening om kvinder i regionen buddhismen kommer fra og selv kvindens plads i selve tro.
er der nogen der kan hjælpe mig med det?
Kvinder i Buddismen
Re: Kvinder i Buddismen
Da buddhismen opstod i Indien for ca 2500 år siden, var den selvfølgelig påvirket af den kultur, der eksisterede i Indien på den tid. Kvindernes stilling i buddhismen er dog ikke noget entydigt, selv ikke i den tidlige buddhisme.
De tekster, der dokumenterer den tidlige buddhisme er blevet overleveret i mundtlig form og er først blevet nedskrevet flere århundreder efter Buddhas død. De er måske også nedskrevet under påvirkning af en kultur, der var mere kvindefjendsk end på Buddhas tid.
På den tid, da buddhismen slog rødder i Indien var det kvindernes vigtigste opgave at være mandens hustru og at blive moder for familiens sønner.
Kvinder kunne foræres væk og der var tradition for at enkebrænding.
Buddha gav tilladelse til, at kvinder kunne blive fuldt ordinerede som nonner på samme niveau som mændenes ordination som munke. De skulle også bære den samme dragt.
Dog havde nonnerne flere regler at følge. For eksempel måtte nonner ikke gå ud uden at følges med en anden, fordi det var riskabelt for kvinder at færdes alene.
I buddhismen findes der f.eks ingen bestemmelser om, at kvinder skal gå tilslørede eller formaninger om, at de skal tie i forsamlinger.
Det faktum, at kvinderne fik mulighed for en livsførelse udenfor hjemmets fire vægge, gav dem en frihed, som ville være utænkelig i den ortodokse brahminske samfundsorden.
Foruden vinaya, der indeholder alle de regler, munke og nonner skal overholde, er der to kilder, der belyser nonnernes situation i den tidlige buddhisme.
Den ene er Therigatha, digte, som tilskrives nonnerne i den tidligste sangha, og Bhikkhuni-samyutta, som findes i den buddhistiske kanon på pali-sproget.
Begge findes i engelsk oversættelse. I Bhikkuni-samytta, som man kan finde på internettet, gengives 10 forskellige nonners dialoger med Mara, fristeren, hvor de gennemskuer og afslører ham, hvorefter han forsvinder bedrøvet og skuffet".
Nogle buddhistiske traditonerer har hævdet, at det er umuligt at blive oplyst som kvinde. Det må ses på baggrund af at kvinderne i Indien ikke selv kunne vælge om de ville giftes eller leve et spirituelt liv.
Der findes en legende, der fortæller om en kvinde, som er tæt på at blive oplyst.
Hun får at vide, at hun er så tæt på at blive oplyst, at hun i sit næste liv vil oplyst i skikkelse af en mand. Det afviser hun og sværger, at hun ikke ønsker at blive oplyst, hvis det ikke kan ske i en kvindes skikkelse.
Dette skulle være oprindelsen til den kvindelige buddha, Tara. I en lovprisningshymne, som er en meget gammel tekst, beskrives Taras oplyste aktiviteter.
Under den buddhistiske tantrismes opblomstring i Indien fra det 8. til det 12. århundrede fandtes der både lægpraktiserende yogier og yognier (kvindelige yogier). Denne tradition blev videreført i Tibet helt frem til moderne tid.
Både i Indien og i Tibet var nogle af disse yoginier berømte lærere med både mænd og kvinder som disciple.
I den tantriske buddhisme anses det feminine for at være forbundet med visdom, mens det maskuline forbindes med medfølelse og effektive metoder i den spirituelle udvikling.
I Tibet var der en udstrakt tolerance m.h.t. kønsrollerne. Kvinderne havde en udstrakt frihed, dels i familierne, hvor mand og kone delte arbejdsopgaverne imellem sig efter deres evner.
Hvis konen var bedst til det, var det hende, der tog sig af de udadvendte opgaver som f.eks kontakt med myndighederne. Nogle steder kunne kvinderne have flere mænd, som regel brødre, som så delte faderskabet til børnene.
Selv efter at buddhismen var blevet indført i Tibet blev kvinder, der var hekse, fordi man forstod, at de var begavet med nogle specielle evner. De blev ikke brændt som det skete i Vesten.
På det spirituelle område kunne en kvinde blive anerkendt som en reinkarneret lama, tilmed en af dem med den højeste rang og blive overhovede for et eller flere klostre som f.eks Dorje Pagmo fra Samding klostret.
I sin 2500 år lange historie er buddhismen blevet påvirket af kulturen i de forskellige lande, hvor den har vundet indpas. I de moderne samfund i Vesten, hvor buddhismen har fået en del tilhængere, er kvindernes stilling i samfundet helt anderledes end den var i Indien for 2500 år siden.
Tidsskriftet Buddhistisk Forum har udgivet et temanummer om kvinder i buddhismen. Det udkom i december 2001. Her er der mulighed for at læse mere.
Med venlig hilsen
Tarab Tulku
http://www.religion.dk/sp%C3%B8rg-om-bu ... -kvindesyn
De tekster, der dokumenterer den tidlige buddhisme er blevet overleveret i mundtlig form og er først blevet nedskrevet flere århundreder efter Buddhas død. De er måske også nedskrevet under påvirkning af en kultur, der var mere kvindefjendsk end på Buddhas tid.
På den tid, da buddhismen slog rødder i Indien var det kvindernes vigtigste opgave at være mandens hustru og at blive moder for familiens sønner.
Kvinder kunne foræres væk og der var tradition for at enkebrænding.
Buddha gav tilladelse til, at kvinder kunne blive fuldt ordinerede som nonner på samme niveau som mændenes ordination som munke. De skulle også bære den samme dragt.
Dog havde nonnerne flere regler at følge. For eksempel måtte nonner ikke gå ud uden at følges med en anden, fordi det var riskabelt for kvinder at færdes alene.
I buddhismen findes der f.eks ingen bestemmelser om, at kvinder skal gå tilslørede eller formaninger om, at de skal tie i forsamlinger.
Det faktum, at kvinderne fik mulighed for en livsførelse udenfor hjemmets fire vægge, gav dem en frihed, som ville være utænkelig i den ortodokse brahminske samfundsorden.
Foruden vinaya, der indeholder alle de regler, munke og nonner skal overholde, er der to kilder, der belyser nonnernes situation i den tidlige buddhisme.
Den ene er Therigatha, digte, som tilskrives nonnerne i den tidligste sangha, og Bhikkhuni-samyutta, som findes i den buddhistiske kanon på pali-sproget.
Begge findes i engelsk oversættelse. I Bhikkuni-samytta, som man kan finde på internettet, gengives 10 forskellige nonners dialoger med Mara, fristeren, hvor de gennemskuer og afslører ham, hvorefter han forsvinder bedrøvet og skuffet".
Nogle buddhistiske traditonerer har hævdet, at det er umuligt at blive oplyst som kvinde. Det må ses på baggrund af at kvinderne i Indien ikke selv kunne vælge om de ville giftes eller leve et spirituelt liv.
Der findes en legende, der fortæller om en kvinde, som er tæt på at blive oplyst.
Hun får at vide, at hun er så tæt på at blive oplyst, at hun i sit næste liv vil oplyst i skikkelse af en mand. Det afviser hun og sværger, at hun ikke ønsker at blive oplyst, hvis det ikke kan ske i en kvindes skikkelse.
Dette skulle være oprindelsen til den kvindelige buddha, Tara. I en lovprisningshymne, som er en meget gammel tekst, beskrives Taras oplyste aktiviteter.
Under den buddhistiske tantrismes opblomstring i Indien fra det 8. til det 12. århundrede fandtes der både lægpraktiserende yogier og yognier (kvindelige yogier). Denne tradition blev videreført i Tibet helt frem til moderne tid.
Både i Indien og i Tibet var nogle af disse yoginier berømte lærere med både mænd og kvinder som disciple.
I den tantriske buddhisme anses det feminine for at være forbundet med visdom, mens det maskuline forbindes med medfølelse og effektive metoder i den spirituelle udvikling.
I Tibet var der en udstrakt tolerance m.h.t. kønsrollerne. Kvinderne havde en udstrakt frihed, dels i familierne, hvor mand og kone delte arbejdsopgaverne imellem sig efter deres evner.
Hvis konen var bedst til det, var det hende, der tog sig af de udadvendte opgaver som f.eks kontakt med myndighederne. Nogle steder kunne kvinderne have flere mænd, som regel brødre, som så delte faderskabet til børnene.
Selv efter at buddhismen var blevet indført i Tibet blev kvinder, der var hekse, fordi man forstod, at de var begavet med nogle specielle evner. De blev ikke brændt som det skete i Vesten.
På det spirituelle område kunne en kvinde blive anerkendt som en reinkarneret lama, tilmed en af dem med den højeste rang og blive overhovede for et eller flere klostre som f.eks Dorje Pagmo fra Samding klostret.
I sin 2500 år lange historie er buddhismen blevet påvirket af kulturen i de forskellige lande, hvor den har vundet indpas. I de moderne samfund i Vesten, hvor buddhismen har fået en del tilhængere, er kvindernes stilling i samfundet helt anderledes end den var i Indien for 2500 år siden.
Tidsskriftet Buddhistisk Forum har udgivet et temanummer om kvinder i buddhismen. Det udkom i december 2001. Her er der mulighed for at læse mere.
Med venlig hilsen
Tarab Tulku
http://www.religion.dk/sp%C3%B8rg-om-bu ... -kvindesyn