Mit navn er Thomas og jeg har for nyligt begyndt at interessere mig for buddhismen, derfor er jeg begyndt at læse en del bøger samt været til et enkelt "møde" hos en buddhistisk gruppe.
Efter at have læst lidt i disse bøger er der et par spørgsmål, og dette kan godt være at disse spørgsmål måske bare er mig der "stadig tænker for hverdags-agtigt" men ville gerne vide om nogen kan hjælpe mig med det alligevel.
spørgsmål 1:
Hvis nu man siger alle bliver oplyste før eller siden, hvilket de vel efter min teori bør, så er der jo til sidst ikke nogen tilbage der kan blive genfødt og derfor ophører alt "liv", men det er jo så egentlig også meget godt i overensstemmelse med at "alt sammensat er ubestandigt".
Eller er det mig der "tænker forkert" med hensyn til dette?
spørgsmål 2:
Imellem det at man dør og derefter genfødes, hvor "opholder" ens sind sig så? altså svæver man blot lidt rundt eller hvordan? syns det er lidt svært at forstå, men igen er det jo nok fordi jeg er vant til at se på tingene med hverdags logik.
Tænkte bare at hvor sindet er henne imellem disse to stadier af død, og genfødsel.
spørgsmål 3:
Sidste spørgsmål, eller nærmere afklaring, det er lidt i stil med spørgsmål 2, men blot at dette omhandler nirvana, jeg syns det er et "svært" begreb.
Altså er det en tilstand ens sind befinder sig i, eller er det noget ens sind "smelter" sammen med, eller hvad er nirvana? hvis man overhoved kan definere dette.
Ved ikke hvorfor men jeg har et billede af nirvana, som værende det her slags grønne vandfald, ikke mørkt eller lys grøn men behagelig grøn, som vi smelter sammen med og hvor der ved denne "sammensmeltning" sker total fred, i ens sind, altså alt er lykke og alt er dejligt men samtidigt er alt tomt. så på en måde føler man disse lykke, fred total overvældelse og på den anden side føler man ikke noget fordi alt er tomt.
Jeg ved ikke hvorfra jeg har den "ide" om nirvana som jeg har beskrevet ovenfor, eller hvorfor jeg har den ide, men det er lidt sådan jeg ser det for mig, men det er jo blot "mit gæt" om det.
Så hvis nogen herinde måske kan prøve at beskrive deres fortolkning eller en anden fortolkning af nirvana ville jeg sætte meget stor pris på dette.
På forhånd mange tak til dem som tager sig tiden til at læse dette halv lange indlæg og endnu end stor tak til dem som måske kan komme med lidt afklarende svar på mine spørgsmål.
Med venlig hilsen.
(Nybegynderen og den undrende
)Thomas Sørensen
). Jeg er ikke helt på det rene med hvad oplysningen præcis indeholder, men én af tingene er, at du bliver i stand til at se illusionen som omgiver os (svarende til: se alt dette elektronik som gør at vi tror at vi virkelig "ER" vores spillefigur, dvs. gennemskue at det hele bare er et computerspil og ikke virkeligheden. Traditionelt sammenligner man det også med at vi indser at vi bare er skuespillere i et live-teater, men at "jeg" ikke er min teater-rolle). Når du er nået dertil, er du uden lidelse. Du har de samme sansninger som os andre, de spiser, tager tøj på, osv. men sansningerne gør ikke ondt længere. Derfor findes der også mennesker, som går rundt imellem os andre (og du kan ikke se forskel - de ser helt "almindelige" ud), selv om de er blevet oplyst har de valgt at være i den tilstand vi normalt kalder liv, ganske enkelt fordi uden lidelse er denne verden vi lever i så skøn at disse mennesker med stor fornøjelse lader sig genføde. Man kalder denne evne for "at se verden som Buddhaernes rene land". Buddhaer vil vælge at lade sig genføde indtil selv det aller aller sidste væsen er oplyst. Derefter findes der ikke længere noget som hedder Samsara. 