Phendeling forum

Hej brugere på Phendeling´s forum.

Mit navn er Thomas og jeg har for nyligt begyndt at interessere mig for buddhismen, derfor er jeg begyndt at læse en del bøger samt været til et enkelt "møde" hos en buddhistisk gruppe.

Efter at have læst lidt i disse bøger er der et par spørgsmål, og dette kan godt være at disse spørgsmål måske bare er mig der "stadig tænker for hverdags-agtigt" men ville gerne vide om nogen kan hjælpe mig med det alligevel.

spørgsmål 1:
Hvis nu man siger alle bliver oplyste før eller siden, hvilket de vel efter min teori bør, så er der jo til sidst ikke nogen tilbage der kan blive genfødt og derfor ophører alt "liv", men det er jo så egentlig også meget godt i overensstemmelse med at "alt sammensat er ubestandigt".

Eller er det mig der "tænker forkert" med hensyn til dette?

spørgsmål 2:

Imellem det at man dør og derefter genfødes, hvor "opholder" ens sind sig så? altså svæver man blot lidt rundt eller hvordan? syns det er lidt svært at forstå, men igen er det jo nok fordi jeg er vant til at se på tingene med hverdags logik.

Tænkte bare at hvor sindet er henne imellem disse to stadier af død, og genfødsel.

spørgsmål 3:

Sidste spørgsmål, eller nærmere afklaring, det er lidt i stil med spørgsmål 2, men blot at dette omhandler nirvana, jeg syns det er et "svært" begreb.

Altså er det en tilstand ens sind befinder sig i, eller er det noget ens sind "smelter" sammen med, eller hvad er nirvana? hvis man overhoved kan definere dette.

Ved ikke hvorfor men jeg har et billede af nirvana, som værende det her slags grønne vandfald, ikke mørkt eller lys grøn men behagelig grøn, som vi smelter sammen med og hvor der ved denne "sammensmeltning" sker total fred, i ens sind, altså alt er lykke og alt er dejligt men samtidigt er alt tomt. så på en måde føler man disse lykke, fred total overvældelse og på den anden side føler man ikke noget fordi alt er tomt.

Jeg ved ikke hvorfra jeg har den "ide" om nirvana som jeg har beskrevet ovenfor, eller hvorfor jeg har den ide, men det er lidt sådan jeg ser det for mig, men det er jo blot "mit gæt" om det.

Så hvis nogen herinde måske kan prøve at beskrive deres fortolkning eller en anden fortolkning af nirvana ville jeg sætte meget stor pris på dette.

På forhånd mange tak til dem som tager sig tiden til at læse dette halv lange indlæg og endnu end stor tak til dem som måske kan komme med lidt afklarende svar på mine spørgsmål.

Med venlig hilsen.

(Nybegynderen og den undrende )
Thomas Sørensen

Hej Thomas

Det er ikke ret tit jeg er inde at kigge i forum'et, så derfor har jeg ikke set dit indlæg før, men jeg synes da, at det er nogle helt vildt spændende spørgsmål du rejser!
Jeg bliver nødt til straks at sige, at jeg selv er en helt almindelig bruger i Phendeling (og ikke spor belæst)(men til gengæld helhjertet entusiast mht buddhisme), så mit syn på verden står helt for egen regning

Har du nogen sinde set, når folk bliver iført en HEL masse elektronisk udstyr, så de oplever verden som "Virtual reality"? De bliver iført noget på hovedet, så de ser en hel anden verden, og de får dimser på fingrene, og står på en speciel plade, så de kan "gå rundt" og "røre" ved ting og interagere med den virtuelle verden. Som en slags live-rollespillere i et computerspil.
Hvis man virkelig lever sig ind i spillet, så tror man næsten at man "er" sin spillefigur - og at den virtuelle verden er en "sand" verden. Pludselig har man meget, meget svært ved at se at man i virkeligheden ikke er sin spillefigur - spillefiguren føles fuldstændigt som "mig".
I de allerfleste fantasy-computerspil (som jeg har spillet en del af i min tid ), så har den enkelte spillefigur en række karakteregenskaber eller evner (f.eks. evner i magi, evner i fysisk kamp, evner til at finde ting osv. osv.). Disse evner kaldes i den buddhistiske verden for "De 51 mentale faktorer" (også samlet i "De 5 skandhaer" / "De 5 aggregater"). Disse 51 mentale faktorer er "DIG" i buddhistisk sammenhæng. Da du hele tiden lærer nye ting i løbet af dit liv, vil disse 51 faktorer ændre sig, og som sådan vil "DU" også hele tiden være i forandring
Det der genfødes er netop disse din spillefigurs karakteregenskaber, så hvis du virkelig har trænet en karakteregenskab i det ene computerspil (/liv), så vil din næste spillefigur (/ dit næste liv) være meget påvirket af dette.... Undskyld den lange indledning

Vedr. 1:
Jeg mener også at alle væsener før eller siden bliver oplyste væsener (men der er da godt nok en klat vej endnu... ). Jeg er ikke helt på det rene med hvad oplysningen præcis indeholder, men én af tingene er, at du bliver i stand til at se illusionen som omgiver os (svarende til: se alt dette elektronik som gør at vi tror at vi virkelig "ER" vores spillefigur, dvs. gennemskue at det hele bare er et computerspil og ikke virkeligheden. Traditionelt sammenligner man det også med at vi indser at vi bare er skuespillere i et live-teater, men at "jeg" ikke er min teater-rolle). Når du er nået dertil, er du uden lidelse. Du har de samme sansninger som os andre, de spiser, tager tøj på, osv. men sansningerne gør ikke ondt længere. Derfor findes der også mennesker, som går rundt imellem os andre (og du kan ikke se forskel - de ser helt "almindelige" ud), selv om de er blevet oplyst har de valgt at være i den tilstand vi normalt kalder liv, ganske enkelt fordi uden lidelse er denne verden vi lever i så skøn at disse mennesker med stor fornøjelse lader sig genføde. Man kalder denne evne for "at se verden som Buddhaernes rene land". Buddhaer vil vælge at lade sig genføde indtil selv det aller aller sidste væsen er oplyst. Derefter findes der ikke længere noget som hedder Samsara.

Du må undskylde at det blev lidt langhåret (men det ER virkelig også nogle spændende spørgsmål du har rejst )

Vedr. 2:
Du spørger hvor sindet er henne imellem 2 genfødsler - hvor er sindet henne mens man er død?
Det er ganske enkelt: Sindet er det samme sted som det hele tiden har været (og dette sted er IKKE et sted inden i din krop; dit sind og din krop var bare knyttet sammen i dette liv) - men du deltager bare i et andet computerspil: "Dødens bardo" som også vil påvirke dig med "oplevelser" som du tror er virkelige. Man kalder det, at du er i en anden tilstand. Ligesom man også kunne spørge "Hvor er jeg henne når jeg drømmer?"
Men jeg indrømmer gerne at det næsten er ubegribelig svært ikke at se sin krop som "MIG".

Vedr. 3: Nirvana.
Hjertesutraen siger (bl.a.): "... Nirvana er Samsara og Samsara er Nirvana. Der er ingen forskel, men en kløft du må gå over. ..."
Som alt det andet, så er Nirvana ikke et "sted", men en tilstand.
Når du når Nirvana, vil du stadig være på jordkloden, du vil sove, spise, tage tøj på, traske i vandpytter, blive gift, få børn osv. ("Nirvana er Samsara")
Men det gør ikke ondt længere. De sansninger (typisk tanker, men også syn, hørelse, følesans osv) som i tidligere liv gav dig vrede, utilfredshed, ømme tæer, frysende fingre, skænderier, forargelse osv findes stadig. Sansningerne findes. Men de skaber ikke længere lidelse. Du ser bare sansningerne for hvad de er. Det er derfor der findes mennesker i blandt os, som bare ELSKER at være blevet genfødt, fordi de oplever alle glæderne ved forelskelse, at få børn, at nyde god mad, at dase i solen, osv. OG ALT DET ANDET (som typisk er dér vi andre fokuserer - min løn er for lav, det regner for meget, naboen larmer, busserne strejker, mit hjem roder, toilettet er beskidt, osv) disse ting ser de bare igennem (man siger, at de lader det glide bort som skyer på himlen, og i stedet flytter deres fokus over på noget dejligt i nærheden).

Py-ha. Det blev dog et utrolig langt svar.
Husk igen, at disse forklaringer alene er min egen fortolkning af den undervisning jeg har fået. Og da jeg har spillet mange computerspil, har det altid givet mig bedst mening, at se denne verden som ét stort rolle-spil.
Så hvis det jeg har skrevet slet ikke giver mening, så slip det endelig, for der findes sandsynligvis 1000 andre gode forklaringer

Mange hilsner
Hanne Jensen